En blodprop i hjernen er den hyppigste årsag (85%) til slagtilfælde, også kaldet apopleksi. Hos de sidste 15% er årsagen en hjerneblødning.
Ved en blodprop i hjernen er der tale om tillukning eller tilstopning af et større eller mindre af hjernens iltførende (arterielle) blodkar. Dette fører til nedsat eller ophævet blod- og ilttillførsel til det ramte område i hjernen. Kun i meget sjældne tilfælde dannes der en blodprop i hjernens venesystem.
Symptomernes karakter vil afhænge af, hvilket område i hjernen, der er ramt. Sygdommens omfang vil afhænge af, hvor stort dette område er samt, hvor meget blod- og ilttilførslen er blevet nedsat.
Symptomerne på apopleksi kan være meget forskellige. De afhænger af hvor blodproppen eller blødningen sidder, og hvor stor den er.
Symptomerne vil ofte kun komme fra den ene side af kroppen. Der vil sjældent være smerter i forbindelse med en blodprop i hjernen, men man kan få hovedpine i forbindelse med en hjerneblødning. Typisk viser apopleksi sig ved et eller flere af følgende symptomer:
Symptomerne kommer ofte pludseligt i løbet af nogle minutter.
Mange faktorer øger risikoen for at få en blodprop i hjernen. Åreforkalkning er den væsentligste årsag. Når blodkarrene bliver forkalkede kan der dannes blodpropper i de blodkar, der forsyner hjernen med blod.
Forhøjet blodtryk er en vigtig årsag til apopleksi, og det er specielt hjerneblødning man risikerer, hvis man har forhøjet blodtryk, men det øger også risikoen for blodpropper.
Også en uregelmæssig hjerterytme øger risikoen for blodprop i hjernen. Desuden stiger risikoen for apopleksi med alderen.
Atrieflimren er en sygdom i hjertet.
Men vidste du, at den største risiko ved atrieflimren er en
blodprop i hjernen? Det skyldes, at blodet ikke pumpes ordentligt rundt i kroppen, når hjertet slår uregelmæssigt. Klumper af størknet blod fra hjertet kan rive sig løs og sætte sig som en prop i hjernen.