Vores værdier

Value though Innovation

Vores ambition er at komme mennesker til gavn og forbedre deres livskvalitet.

Værdi gennem innovation

Værdi gennem innovation

Boehringer Ingelheim's vision er at skabe værdi gennem innovation og vækst.

Vores produkter og serviceydelser har til formål at komme mennesker til gavn og forbedre deres livskvalitet.

Som innovativ virksomhed er det vores hensigt at blive ved med at skabe trends inden for forskningstunge områder. Innovation er grundlaget for konkurrenceevne, vækst og i sidste ende også for virksomhedens fremtidige succes.

Vi mener, at der er en klar sammenhæng mellem økonomi, ekspertise og social ansvarlighed. Derfor har vi et ansvar for at arbejde til gavn for mennesker, involvere os socialt og bidrage til bæredygtig udvikling.

En ny nordisk organisation

De nordiske lande blev 1. januar 2010 lagt sammen i en nordisk region.  

Det er naturligvis en stor proces at omstille en organisation og medarbejdere fra at være lokale til at være regionalt funderet. En proces, som vi på bedst mulige måde har forsøgt at tage hånd om.

En ny nordisk mission, vision og fem nye nordiske værdier er også blevet skabt for at være med til at skabe sammenhængskraft på tværs af de nordiske lande.

Den overordnede vision ”Value through Innovation” reflekteres naturligvis i den nye nordiske vision, mission og de nye nordiske værdier.

Ledelsen på alle niveauer arbejder med, at der er et passende hensyn til den lokale kultur – men i høj grad også med at udvikle den fælles nordiske kultur.

Nye nordiske værdier

Processen med at formulere den nordiske organisations fem kerneværdier er startet nedefra og op. Sagt med andre ord, så har medarbejderne spillet en stor rolle, da de fem værdier skulle vælges.

Nu har vi fem værdier, som afspejler, hvem vi er, og hvad vi står for som et nordisk firma.

Værdierne er:

  • Costumer focus
  • High performance
  • Courage
  • Respect
  • Responsibility & Trust


Værdierne er gjort synlige i vore kontorer.

Blandt andet hyrede vi en fotograf for en dag og inviterede 10 medarbejdere på tværs af de nordiske lande til at tilbringe dagen ved Amager Strand sammen med fotografen. Resultatet er fem flotte plakater, som hver især kendetegner en af virksomhedens fem værdier.

Hver dag, når vi træder ind i kontoret, minder plakaterne os om, hvem vi er, og hvad vi står for. Værdierne er og skal være vejledende principper, en ramme for den måde, vi driver forretning på – nu og i fremtiden.

Et par medarbejdere om betydningen af de nordiske værdier

”Jeg synes, at jeg har alle fem nordiske værdier med mig i mit daglige arbejde. Men hvis jeg skal vælge én af dem, som jeg mærker mest til i min hverdag, så bliver det Customer Focus. Netop Customer Focus er helt centralt, fordi jeg sammen med mine nærmeste kollegaer arbejder med digital marketing over for læger og andet sundhedsfagligt personale. Men alle værdier er vigtige for mig…  Jeg stræber efter High Performance i alle mine arbejdsopgaver, Courage har jeg brug for, fordi jeg kommunikerer med læger på nye innovative måder, Respect har jeg brug for, når jeg beder en læge om hans eller hendes e-mail-adresse og Responsibility & Trust er hele forudsætningen for at opnå resultater i mit job – nu og i fremtiden.”
Bettina, Human Pharma

”Der er ingen tvivl om, at for mig og for mine fem nærmeste kollegaer, så er Responsibility & Trust den værdi, vi føler os tættest på. Netop den værdi repræsenterer vores afdeling på flere forskellige niveauer. Responsibility & Trust afspejler den måde, vi arbejder sammen på, det afspejler grundigheden i vores arbejde – og så er den central, fordi vi deler et ansvar, og fordi vi stoler på hinanden. Men generelt, hvis du går en tur ned af gangen i BI, så synes jeg, at alle fem værdier lever i bedste velgående.”
Jessie, Registrering

Great Place to Work

Arbejde hos BIDK

Værdien Courage